ZMM CU 800 drejebænk tager over hos Tasso A/S

skrevet af Sandfeld A/S
4 min. læsning
15-09-25 12:44

Når styrke erstatter styrke

Tasso A/S investerer i ny ZMM CU 800 drejebænk til skrubdrejning af støbejernsstænger

Tasso A/S i Odense er ved at generationsskifte en mere end 50 år gammel Skoda drejebænk. Den kommende erstatning er en ny ZMM CU 800 fra ZMM Bulgaria. Den nye maskine er primært dedikeret til skrubdrejning af støbejernsstænger på Ø140-400 mm. i op til 3000 mm. længde – en opgave, der kræver en stærk, stiv og stabil drejebænk, som kan håndtere store spåndybder dag ud og dag ind.

ZMM CU 800/4000 drejebænk
ZMM CU 800/4000 drejebænk
ZMM CU 800/4000 drejebænk

Om Tasso A/S

Tasso A/S, beliggende midt i Odense, er et stort støberi med en lang historie inden for støbejernsproduktion. Virksomheden har gennem årtier opbygget en stærk position som leverandør af støbejernsemner til industrien, både i Danmark og internationalt, og er kendt for høj kvalitet og leveringssikkerhed.

Tasso er en del af Birn Gruppen, som også omfatter Birn i Holstebro, Uldall i Vejen, Kockums Maskin i Sverige, Tasso Bernareggi i Italien og Birn Germany i Tyskland. Tilsammen udgør koncernen et af Nordeuropas stærkeste fællesskaber inden for støbejern. Produktionsleder Lars Regner Hansen står i spidsen for produktionen i Odense og har dermed også været den centrale beslutningstager i forbindelse med valget af den nye drejebænk.

Rettidig omhu frem for dyrt nedbrud

Beslutningen om at udskifte den gamle Skoda drejebænk blev taget i rettidig omhu. Den aldrende maskine havde i mere end et halvt århundrede været en trofast del af produktionen, men den var efterhånden blevet for dyr at holde kørende. Sliddet på de kritiske komponenter var ved at nå et uholdbart niveau.

I stedet for at vente på, at maskinen skulle gå i stå med et dyrt og uplanlagt produktionsstop til følge, valgte Tasso proaktivt at afsøge markedet for en afløser. Nøgleordene for den nye drejebænk var klare: let betjening, stærk, stiv og stabil. Det skulle være en maskine, der kunne tage over efter Skodaen og samtidig løfte produktiviteten.

Et marked afsøgt fra ende til anden

I søgningen efter den rette maskine, afsøgte Lars både den lette og den tunge ende af markedet grundigt. På brugt markedet var der ikke noget der sprang i øjnene. De kinesiske drejebænke faldt også hurtigt fra pga. den for lette konstruktion, usikkerheden omkring kvaliteten og leveringssikkerheden på reservedelene. For en virksomhed som Tasso, hvor driftsikkerhed er afgørende, kunne den slags kompromiser ikke accepteres.

I den anden ende af spektret blev bl.a. anerkendte tyske mærker afsøgt. Her var kvaliteten på plads, men prisen endte mere end dobbelt så højt som ZMM Bulgaria. Når man satte ydelse, robusthed og totaløkonomi op imod hinanden, ramte ZMM CU 800 den rette balance mellem solid konstruktion, gennemprøvet kvalitet og en investering, der kunne forsvares.

 Specifikationer på ZMM CU 800

 Den nye drejebænk er specificeret til Tasso's konkrete behov og leveret med følgende egenskaber:

  • Pinolhøjde: 400 mm.
  • Sving over tværslæde: Ø490 mm.
  • Drejelængde: 4000 mm.
  • Spindelboring: 155 mm.
  • 6,3-1250 omdr./min.
  • Hovedmotoren blev opgraderet fra 22 kW. til 30 kW.
  • Amestra komplet hurtigskiftstålholder.
  • 2-akset Electronica digitaludstyr med værktøjsoffset.
  • Medfølgerbrille Ø80-300 mm.

Opgraderingen af hovedmotoren fra 22 kW til 30 kW giver maskinen et betydeligt løft i kapacitet, hvilket er afgørende, når der skal fjernes store mængder materiale i én passage. Kombinationen af den kraftige motor, den kraftige konstruktion og den lange drejelængde gør maskinen velegnet til netop den type emner, Tasso arbejder med.

Stærk skrubdrejning i praksis 

Den nye drejebænk viser sit værd i produktionen. De første skrubdrejninger af støbejernsstængerne demonstrerede tydeligt, hvad maskinen kan trække, og resultaterne har matcher fint forventningerne.
Lars fortæller, at ”Vi fjernede ca. 600 kg. spåner på 2 timer og 45 minutter, og det var inklusive pauser. Jeg regnede ud at det svarede til 700 cm2 massivt materiale.”

Det går stærkt, når man kører med en spåndybde på op til 8,5 mm. Lars fortsætter: ”Det er ikke maskinen der sætter begrænsningerne – det er værktøjet”. Det er netop det udsagn, der bekræfter, at valget af en stærk og kraftig drejebænk har været rigtigt. Når maskinen ikke længere er flaskehalsen, kan operatøren fokusere på at optimere proces og værktøj i stedet for at holde igen af hensyn til konstruktionen.

Tasso's egen optimering

De mange spåner er ikke et affaldsprodukt hos Tasso – de skal tilbage i ovnen og blive til nye støbejernsemner i virksomhedens eget kredsløb. Den genanvendelse stiller krav til, at spånhåndteringen fungerer effektivt og uden unødigt manuelt arbejde.

For at lette håndteringen har Tasso efterfølgende selv påbygget en magnetisk spåntransportør, der hjælper med at flytte de store mængder spåner væk fra maskinen og videre i flowet. Det er et godt eksempel på, hvordan en standardmaskine kan tilpasses den enkelte virksomheds særlige arbejdsgang og dermed skabe endnu mere værdi i det daglige.

Komplet totalløsning fra Sandfeld

Sandfeld leverede projektet som en komplet totalløsning, der omfattede transport, indbaksning, installation, fastgørelse i gulvet og tilretning, samt instruktion og oplæring af operatørerne. For Tasso betød det, at hele forløbet kunne håndteres med én leverandør og ét ansvar.

Installationen var dog ikke uden udfordringer, da pinoldokken ikke opførte sig som ønsket. I sådanne situationer er det afgørende, at leverandøren tager ansvar og bliver på opgaven, indtil alt fungerer som det skal. Det gjorde Sandfeld, og løsningen kom på plads. Som produktionsleder Lars Regner Hansen siger: ”Der var ikke noget at sætte en finger på. I har jo været der.” Den udtalelse er en stærk anerkendelse af, at det ikke kun er maskinen, der gør forskellen – det er også den tekniske support der støtter op omkring den.

Hvis du ønsker at gøre brug af Tasso's kompetencer finder du dem her: www.tasso-bar.com

 

Vil du vide mere?

Alle vores maskinhandlere har mere en 15 års erfaring og hjælper dig gerne med at vælge den rigtige maskine til din produktion