PROFILJERNSSAKSE & LOKKEMASKINER
- Forside
- Profiljernssakse
Hos Sandfeld finder du altid et stort udvalg indenfor profiljernssakse og lokkemaskiner. Vi har været den danske forhandler af spanske Geka siden midten af 70'erne. Over 85.000 solgte maskiner på verdensplan taler sit tydelige sprog. Maskinerne fås med forskellig trykkraft og kapaciteter og med mange muligheder for special værktøj og udstyr. På den måde sørger vi for, at maskinerne lever op til dine forventninger.
Profiljernssakse
En profiljernssaks er en alsidig maskine, der både lokker huller og klipper fladjern, vinkeljern, rundjern og firkantjern, samt udklinker i plade. Det gør den til en af de mest fleksible maskiner i værkstedet. Geka Bendicrop-serien har endda en indbygget fladjernsbukker, hvilket er et særsyn på en profiljernssaks.
Lokkemaskiner
En lokkemaskine lokker udelukkende huller, men har til gengæld ofte et større udlæg end profiljernssaksen, så du kan lokke huller længere inde på emnet. Den er det rette valg, når opgaven primært handler om at lave huller i plade og profiler.
Sådan vælger du
Både profiljernssakse og lokkemaskiner vælges først og fremmest efter to mål: trykkraften i tons og lokkekapaciteten, der angives som huldiameter i pladetykkelse (fx Ø28 mm i 10 mm).
Til beregning af den nødvendige trykkraft kan du bruge vores lokkeberegnere for rundhul, langhul og lokning i højere brudstyrke.
Vi hjælper dig gerne med at finde den rette maskine til dine emner og din produktion. Kontakt os for rådgivning og et uforpligtende tilbud.