ZMM drejebænk med 260 mm. boring til H.T. Hydraulik
ZMM drejebænk med 260 mm. boring til H.T. Hydraulik
At vi sælger nye, bulgarske ZMM drejebænke er der ikke noget nyt i. Men at vi sælger drejebænke med 260 mm.! spindelboring er ikke noget der sker hver dag. Så vi må ærligt indrømme, at vi spidsede ører da Morten Thams fra H.T. Hydraulik A/S, i Esbjerg, rettede henvendelse til os, med sin forespørgsel.
Produktionen skal løftes til nye højder
Ønsket var at træde ind på et nyt marked, med et nyt drejeværksted, hvor man vil tilbyde drejebænken til akutte opgaver med særlig fokus på store cylindre og stempelstænger til kraner. Så store drejebænke er ofte låst i faste opgaver. Det ønsker H.T. Hydraulik at bryde fri af ved at tilbyde drejearbejde med kort varsel.
Behovet afdækkes med grundig dialog
På vores møde med Morten gennemgik vi grundigt typerne af emner, materialer, bearbejdning og ønsker til udstyr. Valget faldt på en ZMM C10T.10 drejebænk med en pinolhøjde på 400 mm, en drejelængde på 4000 mm og en spindelboring på 260 mm. Ydermere krævede arbejdet dobbelt centrerpatron - altså en centrerpatron på hver side af spindeldokken - og eksterne faste briller på sokkel til at understøtte emnet.
Hvem er H.T. Hydraulik A/S
H.T. Hydraulik A/S blev etableret i 1987, som reparatør af hydraulik for landbrug i lokalområdet. Fra en mindre virksomhed, der alene fokuserede på landbruget, er H.T. Hydraulik A/S i dag vokset til over 20 veluddannede medarbejdere. De er importør såvel som distributør og reparatør med speciale i alt indenfor hydraulik til landbrug, entreprenør, industri, transport, offshore, skibsfart m.v. Selv om firmaet er blevet større, er målsætningen stadig at sørge for, at du kommer videre i dit arbejde - hurtigt og effektivt.
Ønsker du at gøre brug af H.T. Hydraulik’s nye kapacitet kan H.T. Hydraulik kontaktes her: http://hvamoe.hvht.dk