Snedker Solutions opgraderer til ny MG 4-valset pladevalse fra Sandfeld A/S
Snedker Solutions investerer i ny italiensk MG M 2014 R pladevalse til produktion af tanke og kegler i rustfrit stål.
Snedker Solutions har endnu en gang valgt Sandfeld A/S, da en ny investering skulle på plads. Denne gang er det en italiensk MG M 2014 R 4-valset hydraulisk pladevalse, der afløser virksomhedens meget gamle 3-valsede pyramidevalse. Den nye valse løfter både kvalitet, finish og produktionshastighed, og gør det muligt at valse tykkere plade end før.
Et godt samarbejde fortsætter
Snedker Solutions er en god kunde i huset, og samarbejdet med Sandfeld A/S strækker sig over flere maskinhandler. Senest leverede Sandfeld en Ermaksan Speed Bend 6-akset CNC kantpresse til Snedker Solutions, og nu udbygges parken yderligere med en ny MG pladevalse. For Claus Snedker og hans team handler det om at have det rette udstyr til at løse opgaverne i rustfrit stål med høj kvalitet.
Fra ældre pyramidevalse til moderne 4-valset teknologi
Den nye MG pladevalse er en opdatering af virksomhedens udtjente 3-valsede pyramidevalse, som efterhånden ikke kunne mere. Snedker Solutions ønskede at opnå en bedre kvalitet og en højere finish, samtidig med at produktionstiden skulle ned. Med skiftet til en moderne 4-valset konstruktion er alle tre ønsker indfriet, og samtidig kan virksomheden nu også valse tykkere plade.

Specifikationer på MG M 2014 R
Den nye pladevalse er specificeret til Snedker Solutions' behov og leveret med følgende egenskaber:
- 4-valset hydr. pladevalse
- Valsebredde 2100 mm.
- Valsekapacitet 14 mm.
- Forbuk 10 mm.
- Hærdede og polerede valser.
- Dobbelt sidesupport til begge sider.
Hurtigere opstilling og kortere produktionstid
Pladevalsen skal primært bruges til at valse tanke i rustfrit stål. Med den nye MG 4-valsede pladevalse får Snedker Solutions en betydeligt hurtigere gennemløbstid på tankene, samtidig med at kvaliteten og finishen er løftet et niveau. Det betyder kortere produktionstid og et bedre færdigt resultat på de emner, der udgør en stor del af virksomhedens hverdag.
Som indehaveren Claus Snedker sagde: ”Hvor er den nem at bruge. Det hele giver sig selv. Det bliver det godt det her”.
Om Snedker Solutions
Snedker Solutions ApS blev grundlagt i 2015 af Claus Snedker og drives i dag ud fra Storvorde øst for Aalborg. Virksomheden bygger på tre grundværdier; kvalitet, fairness og innovation, og har på få år udviklet sig fra en enkeltmandsforretning til en solid samarbejdspartner i metalindustrien.
Rejsen begyndte i en beskeden garage på 25 kvm, hvor de første opgaver bestod af servicearbejde på slagterier, svejseopgaver og udlejning af arbejdskraft. Allerede i 2016 flyttede virksomheden til større lokaler på 300 kvm, ansatte sin første fuldtidsmedarbejder og tog den første lærling ind. Det var også her, Snedker Solutions for alvor kom ind i biogasbranchen, blandt andet gennem opbygning af opgraderingsanlæg og senere som servicepartner for Ammongas.
I takt med at opgaverne voksede, udviklede virksomheden sin ekspertise inden for specialiseret rørarbejde til fødevareindustrien og fremstilling af særlige løsninger. En ny flytning i 2022 øgede kapaciteten yderligere, og i dag råder Snedker Solutions over et værksted på 1000 kvm med store udendørs opbevaringsarealer og moderne udstyr som egen laserskærer. Med syv fastansatte er virksomheden vokset til et stærkt team, der lægger vægt på faglighed og et tæt samarbejde med kunderne.
Kvaliteten i arbejdet er dokumenteret gennem certificeringerne EN 1090 og ISO 3834 samt diverse svejsecertifikater. Snedker Solutions løser opgaver for både erhvervs- og privatkunder og dækker bredt med blandt andet biogasanlæg, rør- og pladearbejde, svejsning, laserskæring, teknisk tegning, montage samt fremstilling af trapper, altaner og bygningsstål. Tanke i rustfrit stål – som den nye MG-pladevalse skal være med til at producere – er en naturlig del af denne portefølje.
Hvis du ønsker at gøre brug af Snedker Solutions' kompetencer, kan du besøge dem her: www.snedkersolutions.dk
Flere cases

VM Tarm: Når det skal være præcist skal det være en MG valse

Dana Tank investerer i avanceret MG CNC pladevalse til effektivisering af produktionen
