Når præcisionen skal være i top: VM Tarm vælger en MG valse til effektivisering af produktionen
Præcision er altafgørende, når produktionen skal optimeres og levere produkter, der direkte kan videreføres til automatiserede processer. For tankproducenten VM Tarm blev et højt præcisionskrav den afgørende faktor i valget af leverandør til deres nye valseteknologi.
VM Tarm ønskede en løsning, der kunne effektivisere produktionen af deres mindre emner, hvor både store og små serier, og især emner med mange forskellige radier, stiller store krav til fleksibilitet og kvalitet. Målet var, at de færdige emner kunne gå direkte fra valsning til svejserobotten uden yderligere tilretninger – en opgave, der kræver en præcis og pålidelig maskine.
For at imødekomme disse behov valgte VM Tarm at investere i en MG M1210S pladevalse med en MG CNC Touch Command 4.0 CNC-styring og en kapacitet på 1200 x 10 mm. Den avancerede CNC-styring med interpolering gør det muligt for fremføringsvalserne og bukkevalserne at bevæge sig samtidig, hvilket forbedrer produktionshastigheden og præcisionen, især når der arbejdes med emner af forskelligartede radier.
Ud over gevinsten med den højere præcision, der muliggør at emner kunne gå direkte videre til svejserobotten, blev opstillingstiden også reduceret markant. Alle emner bliver gemt i styringen, så de hurtigt kunne kaldes frem i den brugervenlige MG CNC Touch Command 4.0 CNC-styring. Ud over at styringen er brugervenlig og giver et godt overblik, gør den redigering nem - helt ned i detaljen.
Interpoleringen - at fremføringsvalserne og bukkevalserne kan flytte sig på samme tid - betyder at der opnås en langt højere finish, og hurtigere gennemløb end traditionelle pladevalser uden interpolering, som 'stepper' emner op trin for trin, hvilket efterlader mærker i emnet. Interpolering sikrer en jævn valsning uden mærker, og øger både kvaliteten og hastigheden i produktionslinjen. Også VM Tarm fik glæde af den markante reduktion i produktionstiden.
VM Tarm er kendt for deres høje kvalitetsstandarder indenfor produktion af specialtanke til en bred vifte af formål. Siden virksomhedens første mælketankvogne rullede ud i 1970'erne, har de løbende udvidet deres produktsortiment, som i dag omfatter alt fra fodervogne og gylletanke til kemitanke og fisketanke. Med investeringen i MG M1210S kan VM Tarm fortsætte med at levere produkter af høj kvalitet på en effektiv og innovativ måde – til gavn for både dem selv og deres kunder.
Hvis du ønsker at gøre brug af VM Tarm's kompetencer, kan du besøge dem ved at klikke her.